Kirsten Falkum Songs for Ukraine


Kirsten Falkum har i 2 år skrevet og udgivet musik om den forfærdelige krig i Ukraine. Sangene er nu samlet på et album, der udgives 28. april 2024. Sangene handler om håb, respekten for ofrene, minderne om dem og ukrainernes mod.


 Sangene:


  1. Your Man.
  2. I felt Like A Hero.
  3. Black Tulip.
  4. Moonchildvoice
  5. Hopes


På hjemmesiden kan du finde links til sangene og links til hjælpeorganisationerne Røde Kors, Red Cross Ukraine, og Bevar Ukraine.

Ruslands angreb på Ukraine er chokerende og uforståeligt.



Sangene er min måde at bearbejde chokket. Den tekstmæssige og musikalske bearbejdning har hjulpet mig til at indse det fulde og frygtelige omfang af, hvad krigen betyder.


Jeg håber, at sangene kan give andre noget, hvad enten det ligner mit behov for at forstå eller noget helt andet.

For dem, som er dræbt under krigen eller har mistet et barn eller en ægtefælle, er situationen definitiv. Jeg prøver med størst mulig ydmyghed at vise respekt for ofrene og mindes dem. Sangene handler om håb, respekten for ofrene, minderne om dem og ukrainernes mod.



Mere om sangene:


Your Man er en sang om en soldats kone, som får den chokerende nyhed om sin mands død. Den synges udtrykdsfuldt af Mai Schyth. Et kor synger deres støtte. Henrik Bojsen på tenorsax og Gorm Øland på guitar bakker op.


I Felt Like A Hero er en døende ukrainsk soldats stemme. Både Jens Ottosens bevægende stemme og den heroiske guitarsolo spillet af Henrik Skriver viser det mod og den beslutsomhed, der kendetegner ukrainske soldaters kamp.


Black Tulip har baggrund i den virkelighed, der er for voldsom til at sætte ord på.

 

Moonchildvoice handler om et barn og hendes mor. Dette er en sang, der kom ud af en af ​​de mange tragedier. En lille pige blev dræbt på en gåtur med sin mor, som blev alvorligt såret. Bibbi Jacobsen synger barnets stemme med sin fantastiske stemningsfulde stemme og empatiske indlevelse. Hun gør sit bedste for at sætte et kærligt minde på nattehimlen, selvom hun indser, at et månebarn aldrig kan skinne som et solskinsbarn.


Hopes udtrykker håb, om at Ukraine igen må blive et frit land. Nu og i fremtiden vil der være et behov for at vise respekt og for at mindes. Med den sang sender vi vores håb. Sangerne er Mai Schyth, Bibbi Jacobsen og Jens Ottosen.





Cover:


Gorm Ølands maler intuitivt, og coveret til Songs For Ukraine viser hans non-figurative maleri. Den sindsstemning, jeg finder i Gorms maleri, understøtter teksterne i sangene og de følelser, som musikken udtrykker.




Musikere:


Mai Schyth, Bibbi Jacobsen og Jens Ottosen: Vokal og kor


Henrik Skriver, Henrik Bojsen og Søren Bo Addemos: Kor


Henrik Bojsen: Tenorsax


Henrik Skriver: Guitar, bas


Gorm Øland: Guitar, bas


Kirsten Falkum: Keyboard

'

Frank Thøgersen: trommer, percussion